Janne S.V. Johannessen

Jeg er en ”ung” pige på 39 år. Jeg har i mange år haft en lille maler i maven,  som kæmpede for at komme ud. I august 2001 lykkedes det - jeg malede mit første maleri, og har malet lige siden. Jeg er nu stoppet i mit ”sikre” job som sekretær efter 15 år for at satse på maleriet. Som Kierkegaard sagde:

”At vove er at miste fodfæste for en stund – ikke at vove er at miste livet”.

Jeg maler med akryl og olie på lærred, og min stil kan du se i ”gallerierne”. Jeg maler også personlige billeder, med f.eks. datoer, digte, ordsprog eller navne malet ind i billedet. Det ku’ være en gave til en fødselsdag, barnedåb, et bryllup, eller du står og mangler et maleri til stuen, børneværelset, soveværelset eller entreen.